Når du ringer til Sundhedsteamet med et helbredsproblem eller en forespørgsel, vil du altid komme til at tale med en af vores erfarne sundhedsfaglige medarbejdere. Sundhedsteamets fokus er at forstå dit behov, så vi bedst muligt kan rådgive dig. Derfor vil vi stille spørgsmål til dine symptomer, så vi sikrer dig den rigtige behandling.
Omfattende sundhedsfaglig erfaring og kompetence
Vores team består af sygeplejersker, læger og andre sundhedsfaglige medarbejdere, som alle har en bred sundhedsfaglig erfaring fra forskellige sektorer i sundhedsvæsnet. Du får altid kontakt med en kvalificeret medarbejder, som kan rådgive professionelt om stort set alle sundhedsfaglige problematikker.
Vi er tovholdere
For at sikre det bedst mulige behandlingsforløb sørger vores medarbejder for at holde aktivt fast i dit behandlingsforløb. Vi sikrer, at du kommer hurtigt til den rette undersøgelse og eventuel behandling. Vores erfaring, viden og overblik over sundhedssektoren gør os i stand til at navigere i hele sundhedssystemet både i det offentlige og i det private.
Vores lægefaglige ekspertise
I vores Sundhedsteam har vi en række specialistuddannede læger og overlæger tilknyttet med speciale og erfaring inden for de væsentligste fagområder, bl.a. ortopædkirurgi, mave/tarm kirurgi, gynækologi, rygkirurgi samt psykiatri. De medvirker til at vurdere de mere komplicerede sager, rådgiver om behandlingsforløb og forventninger til behandlingsresultater; herunder eventuelle risici og potentielle komplikationer.